train, n.
1. (gens de la suite) corþer/corþor (f. et nt.), v.h.a. cortar (nt. a) ♦ (ge)dryht/(ge)driht (f. i), v.n. drótt (f.), v.h.a. truht (f.), v.s. druht-, v.fr. dracht/drecht ♦ faru (f. ō) > a.m. fare, v.h.a. fuora, v.fr. fare/fera/fer(e) (f.) ♦ folc (nt. a) > a.m. folk, v.n. fólk (nt.), v.h.a. folk (nt. a) > all.m. Volk, v.s. folk/folc (nt.), v.fr. folk (nt.) ♦ fylging (f. ō) ♦ heorþwerod (nt. a) ♦ handscalu/handscolu (f. ō) ♦ genēatscōlu (f. ō) ♦ þeg(e)nscipe (m. i), v.s. theganskepi ♦ þeg(e)nscolu (f. ō) ♦ þeg(e)nweorud/þeg(e)nwe(o)rod (nt. a) ♦ þēnung/þegnung/þegning (f. ō) ♦ we(o)rod/we(o)red/we(o)rud/we(o)rad/wor(o)d/wyred, v.h.a. werod {nt. a}.
2. (vitesse, allure) fēþe (nt. ja), v.n. fet (nt.). (manière d’évoluer) train des choses woruldrǣden/weoroldrǣden (f. jō) ♦ woruldwīse/weoroldwīse (f. ōn).