fermeté, n.
1. (stabilité) fæstnes/festnes (f. jō) > a.m. fastness ♦ fæstnung (f. ō) > a.m. fastening ♦ staþol/staþul/staþel (m. a) > a.m. staddle, v.n. stǫðull, v.h.a. stadal ♦ staþolfæstnes (f. jō).
2. (détermination, résolution) ānmōdnes (f. jō) ♦ arodnes (f. jō) ♦ staþolfæstnes (f. jō). avec fermeté ānmōdlīce ♦ fæstrǣdlīce ♦ (ge)fæstlīce ♦ stæþolfæstlīce. fermeté d’esprit b(i)eld/byld (f.) ♦ b(i)eldo/byldo/bældo/byldu/bieldu/bældu, got. balþei, v.h.a. baldī {f. īn} ♦ mōdstaþol(fæst)nes (f. jō) ♦ staþolfæstnes {f. jō ♦ stedefæstnes (f. jō) > a.m. steadfastness ♦ stedewist (f. i). fermeté de caractère stedewist (f. i) ♦ stīþnes (f. jō) ♦ strangnes (f. jō) ♦ strengþ(u) > a.m. strength, v.h.a. strengida {f. ō}.
3. (certitude, solidité) sicornes (f. jō) ♦ trumnes/trymnes (f. jō).