fille, n.
1. (enfant du sexe féminin) fǣmne/fēmne/fǣfne, v.n. feima {f. ōn}, v.s. fēmea/fēhmia (f.), v.fr. famne/fomne/femne/fo(v)ne ♦ mǣdencild/mægdencild (nt. az/iz) ♦ mægden/mǣden (nt. a) > a.m. maiden ♦ mæg(e)þ (f. ð) > a.m. maid, got. magaþs (f. i), v.h.a. magad (f. i) > all.m. Magd, v.s. magađ, v.fr. megith ♦ wīfcild (nt. az/iz).
2. (≠ fils) dohtor/dohter/dohtar/dohtur > a.m. daughter, got. dauhtar, v.n. dóttir, v.h.a. tohter > all.m. Tochter, v.s. dohtar/dohtor/dohter, v.fr. dochter {f. r}. propre fille frēodohtor (f. r). filles gedohtra (f. pl. r).
3. jeune fille (vierge) fǣmne ← ♦ fǣmnhādes mann (m. th. rac.) ♦ mægden ← ♦ mægdenmann (m. th. rac.) ♦ mæg(e)þ ← ♦ mægþmann (m. th. rac.) ♦ mēowle, got. mawilo {f. ōn}. jeune fille aimée/séduisante healsmægeþ (f. ð) ♦ wynmǣg (f.). de jeune fille fǣmn(en)lic ♦ fǣmnhādlic ♦ mǣdenlic/mægdenlic.
4. fille de joie bepǣcestre (f. ōn) ♦ ci(e)fes/cyfes/ce(a)fes/cyfys (f. jō), cyfese (f. ōn), v.h.a. kebisa (f. ō) > all.m. Kebse ♦ firenhicge(nd) ♦ forlegis/forleges (f. jō) ♦ forlegnis (f.) ♦ forligerwīf (nt. a) ♦ hōrcwene (f. ōn) ♦ hōre > a.m. whore (f. ōn), v.n. hóra, v.h.a. huor(r)a (f. ōn) > all.m. Hure ♦ lufestre (f. ōn) ♦ myltestre/miltestre/meltestre (f. ōn) ♦ nȳdhǣmestre/nīdhǣmestre/nēdhǣmestre (f. ōn) ♦ portcwene (f. ōn) ♦ sc(e)and, got. skanda, v.h.a. scanta > all.m. Schande {f. ō} ♦ scrætte (f. ōn).