inconstance, n.
1. (mutabilité) āwende(n)dlicnes (f. jō) ♦ āwendendnes/āwændendnes (f. jō) ♦ hwurfulnes (f. jō) ♦ onwendedlicnes (f. jō) ♦ wandlung, v.h.a. wandelunga {f. ō}.
2. (versatilité, instabilité) lēasferhþnes (f. jō) ♦ lēasnes (f. jō) ♦ unānrǣdnes (f. jō) ♦ unfæstrǣdnes (f. jō) ♦ unstaþolfæstnes (f. jō) ♦ unstæþþignes (f. jō) ♦ unstydfullnes/onstydfullnes (f. jō). avec inconstance ē(a)þelīce, v.h.a. ōdlīhho.