besogne

besogne, n.


ābisgung/ābysgung (f. ō) ♦ bis(e)gu/bys(e)gu/bysigu (f. ō) ♦ woruldbis(e)gu/weoroldbis(e)gu (f. ō) ♦ woruldbis(e)gung/weoroldbisegung (f. ō) ♦ worulddǣd/weorolddǣd, v.h.a. weralttāt {f. i}. besogne quotidienne dægweorc (nt. a).