captivité, n.
gefeng (nt. i) ♦ gehæftednes (f. jō) ♦ (ge)hæftnes (f. jō), v.fr. heftnese ♦ hæft (m.), v.n. hapt (nt.), v.h.a. haft (m. et nt. a) > all.m. Haft ♦ hæftedōm (m. a) ♦ hæften(n) (f. jō) ♦ hæftnīed/hæftnēd/hæftnȳd/hæftenēod (f. i) ♦ hæftnīednes/hæftnēdnes/hæftnȳdnes (f. jō) ♦ hæftnoþ/hæftneþ (m. a) ♦ hæftnung (f. ō) ♦ heaþor/heador (nt.) ♦ hengen (f. jō) ♦ hengenwītung (f. ō) ♦ nearu/nearo (f. indécl.). emmener en captivité (ge)hæftan, got. haftian, v.h.a. hepten/heftan > all.m. heften {Vf1}, v.s. heftian, v.fr. hefta ♦ geþēowtian (Vf).