dédain, n.
bismer/bismor/bysmor/bysmar/bysmer (nt. a), v.s. bismer ♦ bismernes (f. jō) ♦ crinc ♦ forhogodnes/forhog(e)dnes/forhohnes (f. jō) ♦ forhogung (f. ō) ♦ forsewen/forsawen (f.) ♦ forsewennes (f. jō) ♦ (ge)bismerung/bysm(e)rung, v.h.a. bismarunga {f. ō} ♦ (ge)canc (nt. ?) ♦ (ge)hlæg (nt.) ♦ hi(e)rwnes/hyrwnes (f. jō) ♦ hlacerung (f. ō) ♦ hocor/hocer (nt. a) ♦ hosp (m. a) ♦ hux/hucs/husc (m.) ♦ hyspnes (f. jō) ♦ oll (m. a ?). avec dédain forcūþlīce ♦ forsewenlīce. manifester son dédain hierwan/hyrwan (Vf1).