fardeau, n.
1. (charge, chargement) byrd (f. i) ♦ byrþen/byrden/berþen/byrþyn (f. jō) > a.m. burden, got. baurþei (f. īn), v.n. byrðr (f. i), v.h.a. burdī (f. īn) > all.m. Bürde, v.s. burđinnia (f.), v.fr. berthe/berde(ne) (f.) ♦ fearm (m.), v.n. farmr (m.) ♦ hefe (m.) ♦ hlæd (nt.) ♦ hlæst (nt.), v.fr. hlest ♦ sēam (m.) > a.m. seam. fardeau énorme mægenbyrþen (f. jō). léger fardeau byrþincel (nt. a) ♦ handhæf (nt.). mettre un fardeau sur (ge)sī(e)man/(ge)sȳman/(ge)sēman/(ge)sǣman (Vf).
2. (FIG.) gespan/gespon (nt. a), v.h.a. gispanst (f. i) > all.m. Gespenst ♦ hefe (m.) ♦ hefen/hæfen (f.) ♦ hefignes (f. jō) > a.m. heaviness ♦ pund > a.m. pound ♦ wǣg (f. ō), v.h.a. wāga.