hâte, n.
efestung (f. ō) ♦ hrædhȳdignes (f. jō) ♦ hræding/hrædung/hradung (f. ō) ♦ hrædwilnes (f. jō) ♦ hrērednes/hrȳrednes (f. jō) ♦ of(o)st/ofest/efest/obst (f. ō) ♦ ōnettung (f. ō). à la hâte/en toute hâte, loc. adv. hrædlīce, v.n. hraðliga ♦ mid ofste ♦ of(o)stlīce/efestlīce, v.s. ōƀastlīko/ōfstlīko ♦ of(e)stum ♦ on hrædinge ♦ on ofoste/on of(e)ste ♦ on ofstum ♦ scyndendlīce. aller chercher à la hâte geefestan (Vf1). se préparer en toute hâte (ge)fȳsan/fēsan, v.n. fýsa {Vf1}.