solidité, n.
1. (stabilité, fermeté) fæstnes/festnes (f. jō) > a.m. fastness ♦ fæstnung (f. ō) > a.m. fastening ♦ staþol/staþul/staþel (m. a) > a.m. staddle, v.n. stǫðull, v.h.a. stadal ♦ staþolfæstnes (f. jō).
2. (force, robustesse) cræft (m. a) > a.m. craft, v.n. kraptr (m.), v.h.a. kraft (f. i) > all.m. Kraft, v.s. kraft (m. et f.), v.fr. kreft ♦ ellen (m. et nt. a), got. aljan (nt. a), v.n. eljun (f.), v.h.a. ellen/ellian (nt. an), v.s. ell(i)en (f.) ♦ innoþmægen (nt. a) ♦ strengu, v.h.a. strengī {f. īn}, v.s. strengī. solidité d’une épée ecgþracu/ecgþræc (f. ō).
3. (certitude, fermeté) sicornes (f. jō) ♦ trumnes/trymnes (f. jō).