splendeur

splendeur, n.


1. (éclat, rayonnement) blīccettung (f. ō) ♦ glæterung (f. ō) ♦ glēomu (f. ō) ♦ glitenung (f. ō) ♦ scylfrung/scilfrung/scilbrung/scilbrong (f. ō).


2.
(pompe, apparat) gleng/glæng/glenc(g) (m.et f.) ♦ orgel(lo)/orgol prass (m. a ?) ♦ prȳt/prȳd/prīt (f.) ♦ prȳte/prȳde/prēde (f. ōn) > a.m. pride, v.n. prýði ♦ prȳtu/prȳto (f.) ♦ w(e)orþnes/wierþnes/wurþnes/wyrþnes (f. jō) ♦ weorþscipe/wurþscipe (m. i) > a.m. worship. splendeur terrestre woruldglenge/weoroldglenge (m.) ♦ woruldwlenco/weoroldwlencu (f. īn). vêtu avec splendeur scīrweredsweg(e)lwered.


3.
(gloire, magnificence) anmēdla/onmēdla/onmǣdla (m. an) ♦ duguþ/dugoþ/dugaþ/dugeþ (f. ō), v.h.a. tugad/tugund (f. i) > all.m. Tugend, v.fr. duged (f.) ♦ þrym(m)/þremm/þrim (m. i) ♦ weorþung (f. ō), v.n. virðing, v.h.a. werdunga (f. ō) ♦ wlenc (f. ō) ♦ wlenco/wlencu (f. īn) ♦ wuldor/wuldur/wulder (nt. a).