vestibule

vestibule, n.


c(e)afertūn/cafortūn/cæfertūn (m. a) ♦ foreburh (f. th. rac.) ♦ foreduru (f. u) ♦ foredyr(e)/foredere (nt.) ♦ forehūs (nt. a) ♦ forestige (m.) ♦ foretīge (m.) ♦ forþtīge/forþtēge/forþtȳge (m.) ♦ getȳne (nt.) ♦ infær (nt. a) ♦ infæreld (nt. a) ♦ ingang/ingong (m. a), v.n. innganga (f.), v.h.a. ingang (m. a et i) > all.m. Eingang, v.fr. ingong/ingung ♦ instæpe (m.), v.fr. instap/insteppi ♦ þerscold/þe(o)rscwold/þrescold/þerx(w)old/þrexold/þ(e)rexwold/þreoxwold/þræxwold/þrexweald/þærscwald/þærscwold/þræscwald/þrecswald/þerscwald/þirscwald/þyrscwold (m.) > a.m. threshold, v.n. þresk(j)ǫldr ♦ wīctūn (m. a).

vestibule d’une église portic (m. a), v.h.a. pforzih.