voix

voix, n.


1. (son humain) gebǣru/gebǣro (f.), gebǣre (nt.), v.h.a. gibāri (nt.), v.s. gibāri ♦ hēafodwōþ (f. ō) ♦ hlēoþor (nt. a), v.n. hljóð (nt.), v.h.a. hliodar ♦ gehlȳd (nt. i) ♦ gereord (nt. a) ♦ sang (m. a) > a.m. song, got. saggws (m. i), v.n. sǫngr (m. wa), v.h.a. sanc (m. a) > all.m. Sang, v.s. sang, v.fr. song ♦ stefn/stemn, got. stibna, v.h.a. stimna/stimma > all.m. Stimme {f. ō}, v.s. stemna, v.fr. stemme ♦ swēg/swǣg/swōg (m. i), v.n. sœgr ♦ wordhlēoþor (nt. a).

voix bien modulée rihtstefn (f. ō). à haute voix, loc. adv. be sōne hlūde > a.m. loud ♦ hlūdswēge. à la voix claire, loc. adj. beorhtword/byrhtword. de vive voix, loc. adv. wordes. parler à voix basse clum(m)ian (Vf2) ♦ hwǣstrian/hwāstrian (Vf1) ♦ þwāstrian (Vf). qui a une belle voix welgestemned.


2.
(opinion, avis) d’une même voix, loc. adv. ānmōdlīceān(h)rǣdlīce/ānrēdlīce efenlīce/emn(e)līce/emlīce > a.m. evenly ♦ geswēgsumlīce geþrǣfgeþwǣr(e)līce mid/of ānum mūþe. parlant d’une seule voix ānsprǣce.