capable

capable, adj.


1. (qui a le pouvoir de) me(o)deme/me(o)dume, v.h.a. metam/metem ♦ til, got. til, v.n. tilr. être capable de cunnan > a.m. can, got. kunnan, v.n. kunna, v.h.a. kunnan > all.m. können, v.s. kunnan, v.fr. kunna {perf. pr.} ♦ magan > a.m. may, got. magan, v.n. mega, v.h.a. magan > all.m. mögen, v.s. mugan, v.fr. muga {perf. pr.} ♦ mōt, got. gamōt, v.h.a. muoz > all.m. müssen, v.s. mōt, v.fr. mōt {1ère sg., perf. pr.} ♦ we(a)ldan/waldan (VF7). capable de comprendre beaucoup de choses gripul. capable de nager swimmendlic/swymmendlic. capable de parler wordclipindewordsprecende. capable de se mouvoir fērendestyrigendlic/stirigendlic. capable de souffrir þrōw(i)endlic/þrōwigendlic. capable de voyager fērende. être capable de discernement gescēad witan (perf. pr.) ♦ gescēad cunnan (perf. pr.).

2. (compétent) gefindig/gefyndig gelimplic giffæstgōd > a.m. good, got. gōþs, v.n. góðr, v.h.a. guot > all.m. gut, v.s. gut, v.fr. gōd ♦ leoþufæst maga mōdcræftig sēl, got. sēls (i, ja/jō), v.n. sæll ♦ tillic.

3. (susceptible de) capable de colère i(e)rsigendlic/yrsigendlic.