coin

coin, n.


1. (OBJET) wecg/wæcg/wegg (m. ja) > a.m. wedge, v.n. veggr (m.), v.h.a. weggi. coin pour estampiller la monnaie mynetīsen (nt. ja). en forme de coin gǣrede.

2. (angle) byge/bige (m.) ♦ gehweorf h(e)al/healh (m. ou nt. ?) ♦ hōc (m.) > a.m. hook ♦ hwam(m)/hwom(m) (m.) ♦ hwem(m)/(h)wæm (m.) ♦ hyrne (f. ōn), v.fr. herne ♦ scēata (m. an) ♦ wincel (m.), v.h.a. winkil. coin de l’œil angnere/ong(e)nere (m.) ♦ ēaghyrne (m.). coin inférieur d’une voile scēata (m. an), v.n. skaut (nt.), v.h.a. scōzo (m. an) > all.m. Schoss. qui a de nombreux coins healhihthōciht(e) hyrnen, v.h.a. hurnin ♦ hyrnful hyrnig. qui a huit coins eahtahyrnede. qui a quatre coins fēowerecg(e)defēowerscȳte fiþerecgedefiþerscīte/feoþerscēte/fyþerscȳte/fiþerscȳte/feþerscīt(t)e/feþerscētte.

3. (portion d’espace) ende (m. ja) > a.m. end, got. andeis (m. ja et i), v.n. endi(r) (m. ja), v.h.a. enti/anti (m. et nt. ja) > all.m. Ende, v.s. endi (m. et nt.), v.fr. enda/ende ♦ scēat (m. a), v.n. skaut (nt.), v.h.a. scōz (m. et nt. a), scōza (f.) > all.m. Schoss, v.fr. skāt.