patience

patience 1, n.


(capacité de supporter) forþyldegung (f. ō) ♦ (ge)þyld (f. i), v.h.a. (gi)dult > all.m. Geduld, v.s. githuld ♦ (ge)þyldu/(ge)þyldo (f.) ♦ geþylmōdnes (f. jō) ♦ langmōdnes (f. jō) ♦ langsumnes (f. jō) ♦ þolebyrdnes (f. jō) ♦ þol(e)mōdnes (f. jō) ♦ þolmōd (m. ?). avec patience geþyld(ig)līcegeþyldum langmōdlīcelangsumlīce þyldelīce. avoir de la patience (ge)þyldi(ge)an/(ge)þyldgan (Vf2), v.h.a. gidultian > all.m. gedulden. mettre la patience de qq. à l’épreuve (ge)fandian, v.h.a. fantōn > all.m. fahnden {Vf2}, v.s. fandōn, v.fr. fandia. prendre avec patience forþyldi(gi)an/forþyldgian (Vf2). prendre en patience āberan/ābiran (VF4) ♦ ādrēogan/ādrēohan (VF2) ♦ befēolan, v.h.a. bifelhan > all.m. befehlen {VF3} ♦ forbe(a)ran/forbæran > a.m. forbear, got. frabairan, v.h.a. farberan {VF4}.


patience 2, n.


(PLANTE) patience sauvage (synonyme : rumex à feuilles obtuses) docce (f. ōn) > a.m. dock. massif de patiences doccþȳfel (m. a).